Det her skal du undgå, når du holder Live Salg

28. oktober 2022

Undgår du disse ting, er du godt klædt på til at kunne have et Live Salg, som både du og dine seere kan være tilfredse med efterfølgende.

 

Hold seerne vågne - Undgå stillestående og kedelige Live Salg

Glem ikke at bevæge dig - Det er okay, at du er stillestående i dit Live Salg i ny og næ, men det kan være mere spændende for dine seere, hvis du bevæger dig. Tag endelig dit kamera og dine seere med rundt i dine omgivelser. Du kan eksempelvis bevæge dig rundt i forretningen, hvor du viser forskellige tilbud.

 

Griber du de bolde dine seere kaster? En af fordelene ved Live Salg er, at du kan få dine seere til at mærke spontanitet og autenticitet og derigennem give dem et godt forhold til din forretning, og lyst til at købe af dig. Kommer en seer med en god ide – grib den. Eller vil du køre et ekstra tilbud eller en giveaway, så har du chancen for at gøre det og dermed skabe spænding overfor dine seere.

 

Husk at holde på dine seers opmærksomhed. Ingen bliver ved med at se noget de synes er kedeligt

 

 

Vær ikke for hård 

Undgå en lige på og hård start, da det ikke er alle dine seere, som er med fra starten. Seere vil komme til løbende, og nogle vil droppe ud undervejs. En god måde at imødekomme dette er så simpelt som at gå live et par minutter før, men det fanger ikke dem, der kommer senere, så det er altid godt at opsummere flere gange løbende. På den måde kan dine seere følge med, selvom de ikke nødvendigvis har været med fra starten. 

 

Sørg for at dine seere kan følge med i dit Live Salg, selvom de ikke nødvendigvis har set med fra starten

 

Undgå også en brat afslutning. Det er ligesom at være til middag hos sine venner, der slutter det også af med, at man siger pænt farvel og tak før man går 👋

 

Sig tak til dine seere for at de så med og gentag eventuelle praktiske informationer de har brug for, når de skal færdiggøre deres køb. Opfordr dem til at følge din Facebookside og fortæl eventuelt om dit næste Live Salg. Det hjælper kunden med købet, og kan skabe en god kunderelation og større følgerkreds. Desuden giver slutningen af dit Live Salg en mulighed for at tage spørgsmål på falderebet, hvis du ikke nåede at besvare dem alle undervejs.

  

 

Undgå dårlig timing

Siden et Live Salg kører live, så er det vigtigt at huske, at alle dine kunder ikke nødvendigvis kan se med på det pågældende tidspunkt. Live Salg bliver oftest afholdt om aftenen, da det er der, folk har fri og tid til at se med. Lyt til dine kunders efterspørgsler og eksperimenter med hvilke tidspunkter, der virker for dig og din forretning.

 

 

Undgå at overkomplicere og drop perfektionismen  

Du skal formegentlig gennem en del punkter før du går live, imens du er live og bagefter. Jo flere punkter du skal holde styr på, jo større risiko er der, for at noget kan gå galt. Derfor har vi en Ja Tak robot, som kan give dine kunder automatisk svar, når de bestiller under dit Live Salg. Du kan prøve JaTakPortalens Ja Tak robot gratis i 15 dage og se, hvad den kan tilbyde dig og din forretning.

 

 

Undgå at overkomplicere din arbejdsproces, så er der ikke så meget, der kan gå galt.

 

Du kan ikke undgå at stamme, vrøvle, miste tråden, sige noget forkert eller noget helt femte under dit Live Salg. Tag det helt roligt. Det er en del af at være menneske, og det bringer bare et menneskeligt og autentisk element til din forretning og dit brand.

 

Har du brug for nogle fif til hvordan du forbereder dit Live Salg på Facebook, så læs med her 👉 Sådan forbereder du dig på dit Live ellers rigtig god fornøjelse med at gå live til dine seere 😄 

Vi tager alt det tekniske, så tager du forretningen

 

Det er let at komme i gang

 

0,-

 

Tilmeld dig nu og prøv gratis i 15 dage
... ingen bindinger og kræver ikke registrering af kreditkort.

 

Start nu